Bureau for en uge - flagship projekter

Er er AI og kreativ problemløsning essentiel i din uddannelse?
Film - verdensmål - pressedækning

Gymnasieskolens AI-dilemma

Jobmarkedet skriger efter de AI-kompetencer, som er næsten uopdyrkede i gymnasiet. Men hvem hjælper eleverne, erhvervslivet og uddannelserne med at løse knuden?

Niels Brocks Innovationsgymnasium og Helsingør Gymnasium gik sammen med Bureau for en uge for at styrke elevernes kreative bud på briefen: Giv ansvarligt de 16-19-årige nye generativ AI færdigheder, de får brug for i deres arbejdsliv.

Microsoft, CPH Strategy, GN Group (dem med Jabra head sets), KnowIt Experience, Virtue (amerikansk reklamebureau) og Plotworks (filmproduktion) underviste eleverne.

Paneldebat på Niels Brock om dilemmaet mellem Dansk Industri, Microsoft, UNESCO Nationalkommissionen og GN Group - og en elev fra 3.g på Niels Brock.

Stop hadtale -
styrk fællesskabet mellem alle slags unge

Hadtale mod unge forårsager frygt for at bekende kulør i seksualitet, meningsudveksling og i politik. En følelse af ensomhed breder sig for mange udsatte.

Hadtalen presser vores demokrati, fordi det kræver mod af den enkelte at udtrykke sig. De udsatte grupper er især:

- Børn og unge
- Politisk aktive
- Mennesker med anden etnisk baggrund

- Offentlige personer

- Kvinder
- Religiøse mennesker

- LGBT+ personer

Bureau for en uge og Campus Bornholm med 350 elever satte derfor alt ind på at forstå problemet og erstatte respektløshed med 90 elevgruppers bud på nye fællesskaber for alle slags unge.

Amnesty International, Center for Digital Pædagogik, en række bureauer og filmproduktionsselskabet Plotworks inspirerede eleverne undervejs.

Opbakning fra TV 2 Bornholm, DR P4 og Bornholms Tidende ugen igennem.

UNESCO Nationalkommissionen deltog i paneldebat med unge politikere fra Bornholm og direktør, Inge Prip, som gik forrest for Campus.

Tak for tillid og finansiering til Fonden for Entreprenørskab - modigt og visionært.

Klik på billeder for links til artikler.

U/NORD Helsingør med 35 nye ideer til fodboldfans før VM i Qatar

Menneskerettigheder i sport

Mens fodbolddanmark fokuserede på landsholdets forberedelser til FIFA Fodbold VM, udviklede U/NORD's 150 hhx-, htx- og eud-elever ideer til at hjælpe fodboldfans med at sætte fokus på de kritiserede menneskerettigheder i VM-værtslandet Qatar. Eleverne producerede casefilm om deres ideer og gik fra at være “skoleelever” til at “grundlægge” eget “professionelle” reklamebureau i rollespillet “Bureau for en uge” - fodboldfans for menneskerettigheder.

Tak til Dansk Boldspil Union, Amnesty International, UNESCO og de mange deltagende bureauer. CPH Strategy, Plotworks og Virtue gik rigtig langt med undervisning. Ikke at forglemme de mange kreative, der stillede sig til rådighed for vejledning af eleverne.

Bureau for en uge mod digitale krænkelser

Et rollespil hvor eleverne innoverer nye løsninger mod digitale krænkelser. Det rundes af med Award show, præmier, prisuddeling og pressedækning.

Eleverne producerer casefilm om ufrivillig billeddeling, digital mobning og grooming og deres egen kreative løsning imod det. De får både kreative kompetencer og bliver langt bedre til at forstå digitale krænkelser. De lærer at dæmme op for det hos sig selv og at hjælpe deres kammerater, når det opstår.

I får adgang til www.plugnplayproject.com, så elever og lærere ved præcist, hvad de skal og hvornår. Der er videoer, tips og tricks fra profesionelle og opgaver.

Eleverne får metoder indenfor kreativt samarbejde, design thinking og story doing i en digital kontekst.

Bureau for en uge

- Nye produkter med LEGO

Frederiksens har hjulpet Niels Brock med at udvikle studieretninger i hhx gymnasiet og har leveret:

Projektuge med LEGO som opgavestiller, NTT Data og bureau som gæsteundervisere

Video om projektugen “Bureau for LEGO i en uge” til brug internt til at skabe identitet og eksternt til at tiltrække flere elever.

Analyser af elevers motivation for at ansøge i relation til undervisningsformer på Niels Brock for 3 studieretninger: UX design, digital business og digital marketing

Workshops hvor underviserne skabte strategiske prototyper på fremtidens teknologiske uddannelsesprofil med input fra IBM, EON Reality, 1508, SAP, Khora, Yodaway, Hyper Island, DTU og ITU.